Selvsabotage

Det er utroligt.

Bare 2 timer efter jeg vågnede i går, fuld af drive og gå på mod til at lave denne blog, satte al min frygt ind i fuld sabotage mode. Nu er i dag er dagen næsten gået og jeg føler lidt jeg har en skriveblokering… Ikke fordi jeg ikke har noget at skrive om, men fordi der er så meget og jeg ikke kan beslutte mig til hvad der er vigtigst – og så er den bedste selvsabotage jo at lade være med at skrive noget som helst!

Selvsabotage er ret interessant, altså når først man begynder at favne den i stedet for at kæmpe mod den. Selvsabotage kan være let at gennemskue, når du f.eks. gemmer dig bag netflix eller kører den der kæmpesnegl indenbords selvom du egentlig ikke har lyst til den.

Men selvsabotage kan også være meget være meget vanskeligt at spotte. Den kan komme forklædt som energi, drive, lyst, effektivitet.

Jeg har af en eller anden grund vild modstand på at vaske gulv, det er noget af det værste jeg ved. Jeg ville egentlig have vasket gulv i dag (som så mange andre dage), men nu her kl 21.00 er gulvene mindst lige så beskidte som de var i morges og det på trods af, at jeg har været meget praktisk aktiv i dag.  Hvorfor er det, jeg i stedet beskærer blomster, opdaterer min computer, handler ind, bager kage, vasker op, skifter dæk på min cykel og gør rent i køleskabet? Det er alt sammen selvsaboterende for det egentlige primære behov herhjemme, at få vasket gulvene. Til historien hører at jeg bor i en 60 m2 lejlighed, det tager ikke mange sekunder, at vaske gulv…

En anden type selvsabotage kan have en vis sammenhæng med førnævnte kæmpesnegl. Du har en konkret opgave der skal løses. I stedet for at komme i gang, tjekker du lige YouTube og så Facebook og så Youtube en gang til… Inden du har set dig om er halvdelen af den tid du havde til rådighed gået og du er stadig ikke kommet i gang.

Jeg tror der kan være flere årsager til forhaling af opgaver – eller overspringshandlinger om du vil – men ofte ses de, når opgaven man står overfor har et usikkerhedsmoment, enten tidsmæssigt eller ressourcemæssigt. For mit eget vedkommende er jeg bange for at energien og tiden løber fra mig, så jeg står tilbage fuldstændig udmattet (i værste fald tillige med en ufærdig opgave) fordi jeg ikke kunne overskue omfanget på forhånd. Det vil betyde at jeg skal ændre planer eller gøre noget anderledes end jeg havde tænkt mig.

Det kræver en vis grad af fleksibilitet (jævnfør hverdag modets fire grundpiller), altså en evne til at acceptere tingene som de er (endt med at blive), og så justere planer og retning ud fra den nye virkelighed. Fra et frygt perspektiv er det mere trygt at lade være med at gå i gang med opgaven, for så ved du hvor du står og får en fornemmelse af kontrol, hvor falsk den så end er. Overspringshandlinger er vel den mest benyttede form for selvsabotage.

Opmærksomhed på hvad vi gør – og hvorfor – er starten på enhver udvikling og det gælder også, hvis du ønsker at identificere og minimere din selvsabotage. Når først du er opmærksom på dine mønstre kan du begynde at gøre noget andet, styre din frygt, mindske din selvsabotage og skridt få skridt få mere ud af livet.

Nu er det blevet sengetid, så nåede jeg heller gulvene i dag…